|
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
 |
 |
 |
 |
|
|
LUND - VORES HJEM I SKÅNE
Lund er en charmerende universitetsby, med 38.000 studerende ved byens fakulteter, de mange forskningsinstitutioner og et rigt kulturliv. Med ca. 102.000 indbyggere er Lund den tredje største by i Skåne. Universitetshospitalet i Lund er også kendt udenfor Sverige.
Lund og Sigtuna er de ældste by i Sverige. Byen var - som Skåne - dansk fra begyndelsen af. Den blev grundlagt som købstad af Knud den Store. Byen var for en kort periode under Erik 2. Emune Danmarks hovedstad - "Metropolis Daniæ". Byen blev grundlagt omkring år 990 efter Kristus. I 1100-tallets første halvdel byggedes Lund Domkirke, et kloster og flere mindre kirker. I 1104 blev byen residensby for den danske ærkebiskop og Danmarks vigtigste by med 3.000-4.000 indbyggere. I 1666 grundlagdes Lund universitet. Allerede 1425-1536 fandtes dog Akademiet i Lund, Danmarks første egentlige universitet. Katedralskolen i Lund, grundlagt i 1085 er Danmarks ældste skole. Den er stadig i drift og er en gymnasieskole i byens centrum - og vi bor lige ved siden af den. Freden i Lund 1679 afsluttede Skånske Krig.
Lund er industrimæssigt kendt for Tetra Pak som står for papirkartonerne til mælk og juice over hele verden. Ericsson har en udviklingsafdeling i byen, og andre væsentlige industrigrene er medicinalbranchen, elektronik og forlagsvirksomhed.
Lundaboerne er imødekommende og de forstår dansk. De taler ikke skånsk som i Malmö, og det er de glade for :) De er venlige og udadvendte - og vi er blevet modtaget positivt! Så nu tager vi det "lungt" (roligt) og har det "roligt" (sjovt) i Lund. |
|
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|